fredag den 11. juli 2008

Rullesten på afveje

61-årige Rolling Stone-guitarist Ronnie Wood stikker af med russisk cocktail-servitrice på 18 år, skriver Daily Mail.

Na strovie!
Ronnie Wood har forladt sin kone gennem 23 år til fordel for en noget yngre model - en blot 18-årig, russisk cocktail-servitrice. Den 61-årige rullesten skulle, ifølge kilder, have taget Ekaterina Ivanova med til sit hjem i Irland, og efterladt sin kone Jo tilbage i Kingston upon Thames sammen med resten af familien, skriver den britiske avis.

Wood, der er kendt for sine problemer med alkohol og efter sigende er faldet af vandvognen, mødte den unge servitrice for tre måneder siden til Leicester Square-premieren på Martin Scorseses dokumentarfilm om the Rolling Stones, 'Shine A Light'.

Woods kone Jo (53) udtaler, at hun tror at parret er taget på en malerferie sammen. Hun tror ikke at de er kærester.
Ekaterina har derimod ikke været sen til at fortælle sine Facebook-venner, at hun og stones-guitaristen har en affære.
En af dem fortæller til The Sun at: 'Hun er totalt forelsket i Ronnie. Hun har fortalt alle, at Ronnie har forladt sin kone for hende og at de er et par. Ekaterina har sagt, at Jo vidste, hvad der foregik og havde bedt hende om ikke at stjæle hendes mand. Hun svarede "Jo, jeg tager ham ikke - han forlader dig".'

En nær ven af Wood, siger til avisen: 'Ronnie er ikke sig selv. han er alkoholiker og har fået et tilbagefald. Han drikker to flasker vodka om dagen og ville på ingen måde opføre sig sådan, hvis han var ædru. Han gik ud og fandt sig en drukven - det er alt, hvad hun er. Han ved, at hans familie ikke vil tolerere den opførsel, så han er stukket af for at drikke sig selv i hegnet'.

Ingen kommentarer: